
Casa valgte Pro Montage til alufacadeløsningen på VIA University Colleges’ nye ambitiøse Campus Horsens, som skal stå klar i sommeren 2021. Løsningen omfatter bl.a. Paroc paneler til teknikhuse i 60 meters højde.
Pro Montage er erfarne i forhold til teknikhuse i store højder, og det er en af grundene til at Casa valgte dem. Senior projektchef, Jesper Kjeldgaard Michaelsen fra Casa, som er totalentreprenør på byggeriet udtaler: ”Vi har valgt Pro Montage, fordi de er erfarne, løsningsorienterede og gode til at lytte til vores ønsker. Casa og Pro Montage har arbejdet sammen på flere projekter og samarbejdet på VIA University fungerer fremragende.”
27.000 m2 ny Campus
Det nye VIA University College, Campus Horsens bliver på i alt 27.000 m2 fordelt på tre bygninger. Campus kommer til at rumme mere end 20 forskellige uddannelser, et forskningscenter og en række andre aktiviteter, som VIA i dag har på den nuværende adresse i Horsens. Der bliver plads til ca. 4.000 studerende og 350 medarbejdere.