Business Intelligence og e-launch på samme platform

Virkplan ApS tilbyder nu som de eneste Business Intelligence og e-launch på samme platform. Det giver store muligheder for kunderne, og gør det nemmere, fordi alle data er samlet på ét sted.

Virkplan forretningsplatform, som er en abonnementsbaseret Business Intelligence løsning får nu også en
e-launch løsning. Direktør Peter Jul Jakobsen fra Virkplan udtaler: ”Vi har længe ønsket at tilbyde vores Business Intelligence kunder og e-launch kunder noget mere, og derfor er jeg rigtig glad for at kunne fortælle, at vi nu har kombineret de to løsninger på samme platform. Det giver store muligheder for begge kundegrupper. Business Intelligence kunderne får mulighed for ikke blot at få overblik over deres data og forretning men også at håndtere produktlanceringer med rigtig mange deadlines og milestones i samme system. E-launch kunderne får et detaljeret overblik over ikke kun alle processer og milestones men nu også økonomien i projekterne.”

Business casen kan måles

Og Peter Jul Jakobsen fortsætter: ”Alle der igangsætter nye produktlanceringer laver en business case. Ikke alle får efterkalkuleret om casen holder, når produktet er lanceret. Det skyldes ofte, at det er kompliceret at finde data, og det er noget af det, vi ofte har hørt hos vores kunder. Det har vi nu løst med vores nye samlede løsning på Virkplan forretningsplatform.”

Store besparelsesmuligheder

Med e-launch løsningen spares der estimeret 25-30% ved, at manuelle processer bliver digitaliserede. Samtidig er der mulighed for at lave skabeloner i systemet, så processer ikke skal defineres hver gang, og dermed kan genbruges. Best practice erfaringer udnyttes ligeledes mere effektivt i systemet, så nye produktlanceringer kan udnytte erfaringer fra tidligere lanceringer. Projektmedarbejderne får en let og overskuelig platform, hvor arbejdsopgaver og dokumenter er samlet på ét sted, og lederne får hurtigt et overblik over igangsatte projekter samt status på dem.

Virkplan ApS

Virkplan ApS blev etableret i Aarhus af Peter Jul Jakobsen og Roberto S. Bentsen i april 2017. De har begge en tung baggrund indenfor forsyningsbranchen, som de har været med til at liberalisere. Virkplan har i dag en stor abonnementsafdeling samt en konsulentafdeling, og kunderne spænder bredt fra Ewii, Nize Equipment, Securitas til Damgaard Metal med mange flere. Fælles for alle kunder er, at de er blevet datadrevne og digitaliserede med Virkplans løsninger.

IT Watch bragte pressemeddelelsen, og deres artikel kan læses her:
https://itwatch.dk/ITNyt/Brancher/software/article14439494.ece?utm_campaign=ITWatch%20Topnyhed&utm_content=2022-09-27&utm_medium=email&utm_source=itwatch